Golfspillet har sit helt eget sprog. Hvis man ikke spiller golf, og overhører en samtale imellem to golfspillere, så kan det være meget svært at følge med. Golf er fyldt med ”fagudtryk”. I golf slår man. Man skyder ikke. Det hedder en bold og ikke en kugle. Der er 18 huller og ikke 18 baner. Tasken
hedder en bag, og køllerne er ikke stave.
Men her stopper det ikke. Mange udtryk stammer fra dengang spillet blev opfundet, og er derfor engelske. Nedenfor følger en ordbog i de mest almindelige og absolut mest nødvendige gloser i golf-sproget. Flere af ordene og begreberne har muligvis været nævnt tidligere, men her følger så oversættelserne:
Albatros:
En sjælden fugl betegner en meget sjælden præstation. At lave en albatros er ikke noget ret mange golfspillere kommer til at opleve i deres golfkarriere. En albatros er et udtryk for en score i 3 under hullets par. Altså en 2’er på et par-5 hul. Eller en ener på et par-4 hul. Hole-In-Ones på et par-4 hul er
yderst sjældne.
All Square:
Hvis to spillere er helt lige i en hulspilsmatch, så er matchen All Square
Bag-9:
Bag-9 er de sidste ni huller på en golfbane.
Birdie:
Et slag mindre end hullets par kaldes for en birdie, Hvis man bruger tre slag på et par-4 hul, så har man lavet en birdie. Udtrykket er blevet anvendt siden 1910’erne og stammer fra det amerikanske udtryk ”a bird of a shot”. Udtrykket blev brugt, når et slag var fantastisk og senere forkortet til birdie, som
betegnelsen for en god score på et hul.
Bogey:
Hvis man bruger et slag mere end et huls par, så kaldes det for en bogey. Udtrykket stammer fra en matchform, som startede i 1891. Her spillede man hul-spil mod banens idealscore. Denne ikke eksisterende spiller blev kaldt Bogey man. Deraf udtrykket bogey. To slag mere end hullets idealscore kaldes dobbeltbogey, tre slag mere for en triple-bogey o.s.v.
Bunker:
En bunker er en forhindring, som er strategisk placeret på banen. Den er udformet som en fordybning, der er fyldt med sand. Hvis bunkeren er placeret ved green, så kaldes det for en green-bunker. Er den placeret ude på fairway, betegnes det som en fairway-bunker. Græs-bunkere forekommer også. I sagens natur er det en fordybning med græs i.
Caddie:
Den person, der bærer spillerens udstyr, kaldes en caddie. I moderne professionel golf er caddien ekstremt vigtig. Det er caddien, der har styr på, hvor lagt der er fra tee til en given forhindring. Han har også styr på, hvor på green flaget står på runden. I dag er der et meget tæt samarbejde imellem spiller og caddie. En caddie for dagens topspillere tjener flere millioner kroner om året. Sådan har det dog ikke altid været.
Cut:
I professionelle turneringer bliver halvdelen af spillerne sorteret fra efter to runder. Det kaldes cuttet.
Den bedste halvdel spiller så yderligere to finalerunder. Hvis man taler om ”hvad cuttet bliver”, så menes der, ”hvilken score der skal til for at gå videre – klare cuttet”
Dormie:
I en hulspils-match kan der opstå en situation, hvor en spiller fører med to huller, når man kun mangler at spille to. Så siger man, at han er dormie to.
Driver:
Driveren er det vigtigste redskab i bag’en for en mand. Det er den kølle, man bruger på teestedet. Med driveren kan man slå rigtigt langt, og det er noget, vi mænd kan lide. Desværre kan man også slå rigtig skævt.
Eagle:
Ordet eagle i forbindelse med golf stammer fra 1920’erne. Det betegner en score på to under par på et hul. Altså en 3’er på et par-5 hul. Eller en ener på et par-3 hul.
Fairway:
Det kort klippede græs, som ligger imellem teestedet og green
Givet putt:
I en privat runde kan man give et putt til en af medspillerne, hvis bolden ligger så tæt på hullet, at man ikke bedømmer, at han eller hun kan undlade at få den i hul på næste slag. Det tæller dog fortsat for et slag. I hulspils-matcher kan man naturligvis også give sin modstander et putt, hvis man ikke tror, der er en chance/risiko for, at puttet bliver misset. At give et putt, i stedet for at alle spillerne skal slå bolden i hul på alle huller, er med til at holde tempoet oppe på banen. I slagspils turneringer kan man ikke give et putt.
Green:
Det meget fint-klippede område hvor selve hullet er placeret
Green fee:
Green fee er det beløb, man skal betale for at spille på en bane, hvor man ikke er medlem. Mange klubber samarbejder således, at deres medlemmer opnår rabat på greenfee. Ofte er der også rabat, hvis du som ikke-medlem spiller med et medlem fra klubben. For at kunne spille green fee skal man dog være medlem af en klub under Dansk Golf Union.
Grip:
Meget enkelt. Det er nemlig grebet. Der findes forskellige former for grip. Eksempelvis baseball-grip, Vardon-grip og interlock-grip.
For-9:
Betegnelsen for de første ni huller på en golfbane. Ofte siger man også ”ud” om for-9.
Hazard:
Hvis man har slået sin bold i en hazard, så har man problemer. En hazard er en forhindring på banen. Det kan være en bunker, sø, bæk eller en å. Man må godt spille bolden fra en hazard uden strafslag, men hver opmærksom på reglerne.
Links:
Betegnelsen for det stykke jord, der ligger imellem vandet og fastlandet. Links-baner er anlagt på det stykke jord.
Lukke igennem:
At lukke igennem er en ting, der er vigtigt at lære, specielt når man er nybegynder. På mange baner er der rigtigt meget pres på, på grund af spillets store popularitet. Hvis man har problemer med at finde sin bold eller ganske enkelt går langsommere end dem, der går lige bagefter, så har man pligt til at lukke dem igennem. Det betyder, at man går til siden og lader dem bagved overhale. På den måde sikrer man sig, at tempoet på banen bliver holdt oppe.
Markør:
Man bruger sin markør/markeringsmærke til at markere sin bold på green, så den ikke ligger i vejen for en af medspillerne. Når bolden er markeret, må man løfte den og fjerne snavs fra den, inden man selv skal putte.
En markør er samtidig også den spiller, som noterer din score på runden. En spiller noterer aldrig sin egen score selv. Man skriver den selvfølgelig ned, så den kan dobbelttjekkes ved uoverensstemmelser.
Par:
En par er et udtryk for hullets idealscore. På et Par-4 hul er idealscoren altså fire slag. Hvis en spiller bruger fire slag på et par fire huller, har han eller hun lavet en par. Hvis man har spillet hele banen i par, er det altså et udtryk for, at man har været hele banen rundt i den samlede idealscore. Ikke nødvendigvis alle hullerne i par, men sammenlagt. Hvis man kan spille banen i par, så hører man til blandt eliten.
Pinden:
Et ofte brugt udtryk for flaget. På engelsk anvender man udtrykket pin-placement. Det er så oversat til pin-placeringer, og derfor taler de fleste i dag om pinden i stedet for flaget. Pinden står midt i hullet, som er placeret på green.
Pitchfork:
Et lille stykke værktøj som anvendes til at rette nedslagsmærker op med på green. Hav altid en pitchfork med i din bag.
Putter:
Putteren er den kølle, man bruger på green til at få bolden det sidste stykke i hul. Man må også gerne bruge putteren andre steder end på green, men det kan sjældent betale sig. Mange vælger dog at bruge putteren, hvis de ligger lige uden for green, da de fleste har bedre kontrol med putteren end med en wedge. Ordet at putte stammer fra det engelske udtryk ”to put the ball in the hole.”
Rough:
Det stykke på banen man skal undgå at slå sine slag fra. Roughen omkranser fairway og green. Roughen er ofte høj, og det kan være svært at finde sin bold, hvis den er landet i roughen
Spikes:
Dubberne under golfskoene kaldes spikes. Tidligere spillede man med spikes af metal, men det er ikke længere tilladt i Danmark, da man mener, at de er for hårde ved banen. I stedet spilles der nu med såkaldte softspikes lavede af plastik.
Stance:
Ens stance er den måde, hvorpå man stiller sig op til bolden, når man skal slå. Hvis bolden ligger uheldigt i en bunker, kan man få en rigtig dårlig stance, fordi man ikke kan komme til at stå ordentligt. Stancen er naturligvis vigtig i bestræbelserne på at ramme bolden rigtigt.
Stymie:
En stymie er et begreb, som ikke længere findes i golf. Frem til 1952 var det ikke lovligt at markere og løfte bolden på green. Hvis en medspillers bold lå i vejen for ens putt, så var der ikke andet at gøre end at spille uden om den, eller forsøge at løfte sin egen bold henover den anden bold. For nutidens golfer lyder det helt absurd, men sådan var det faktisk helt frem til 1952. Der er dog en enkelt undtagelse. I 1833 fjernede man stymien, men den blev genindført allerede året efter.
Tee:
Tee er betegnelsen for den ”træpind”, som man placerer bolden på ved det første slag på hvert hul. Man behøver dog ikke at anvende tees på teestedet. Bolden kan også slås fra jorden. Før i tiden lagde man bolden på en lille sandforhøjning.
Turf:
Ofte når man slår fra fairway, så slår man et stykke græs med op samtidig med, at man rammer bolden. Dette stykke græs kaldes for turf eller tørv. Det er vigtigt, at man husker at ligge turf’en tilbage igen bagefter. Derved kan græsset slå rødder igen.
Yips:
Et fænomen som mange golfspillere oplever. Yips er en slags spasme, hvor køllen, typisk er det putteren, bliver ukontrollabel. I det øjeblik man slår til bolden, er det som om, der kommer en nervøs trækning, som gør, at man ikke kan styre bevægelsen. Yips har drevet mange topspillere ud på sammenbruddets rand. Den lange putter, som visse spillere benytter, er et middel mod Yips